Den lille prins, 7. april 2018 kl. 10.00
I animationsfilmen ’Den lille prins’ forsøger en mor at forberede sin unge datter til en akademisk fremtid ved hjælp af et meget stramt skema. Legetøjet er blevet skiftet ud med tykke bøger, og den lille piger glemmer hurtigt, hvad det vil sige at være barn, og fokuserer kun på den voksne verden, der venter hende.
Men en dag bliver pigens bestræbelser afbrudt af den excentriske nabo, Piloten, der med spændende historier og tegninger præsenterer hende for den lille prins’ verden – en verden som naboen selv blev indviet i for mange år siden.
Sådan begynder pigens magiske og eventyrlige rejse, hvor hun genopdager vigtigheden af at være barn og altid at følge sit hjerte.
Filmen er inspireret af Antoine de Saint-Exupérys ikoniske børnebog af samme navn fra 1943 og er produceret med en blanding af computer- og stop motion-animation for at understrege skiftet mellem pigens og prinsens verden.
’Den lille prins’ er instrueret af Mark Osborne, manden bag den Oscar-nominerede Kung Fu Panda fra 2008, og de danske stemmer leveres af bl.a. Waage Sandø, Trine Pallesen, Stine Stengade, Olaf Johannessen og Celine Julie Ross.
Spilletid: 1 timer 48 min. (ekskl. reklamer og trailers)
Kom og se ‘Den lille prins’ i BroBiffen. Meld dig ind i dag.
Find os
Adresse
Bjerringbro Biograf
Realskolevej 10
8850 Bjerringbro